Skip to main content Skip to footer

Trainee Program

NOWACO’s Trainee-uddannelse er et 2-årigt forløb, der kombinerer praktisk erfaring med målrettet uddannelse inden for international handel, logistik og shipping. Uddannelsen er bygget op, så du får et solidt fagligt fundament samtidig med, at du bliver en integreret del af hverdagen i forretningen.

Som Trainee får du ansvar fra starten og arbejder med reelle opgaver, der giver dig indsigt i både processer, markeder og kunder. Uddannelsen tilpasses den retning, du vælger - Enten inden for salg eller shipping  - og giver dig mulighed for at specialisere dig gennem relevante fag og valgfag.

Uddannelsen kombinerer daglig praksis på hovedkontoret i Aalborg med i alt 8 ugers skoleophold på Aarhus Business College, hvor du undervises i blandt andet handel, logistik, shipping og økonomi. Du kan desuden vælge valgfag, der styrker din faglige retning og dine karrieremål


Bliv klogere på uddannelserne
👇

Hvad kan du forvente? 
Som Salgstrainee hos NOWACO får du en spændende og varieret hverdag, hvor du arbejder tæt sammen med både vores indkøbsafdelinger og internationale kunder. Du bliver involveret i hele salgsprocessen – fra kontakt og rådgivning til opfølgning og leverancer. Desuden får du mulighed for at deltage i internationale messer, kundebesøg og rejser, hvor du får værdifuld erfaring med handel på tværs af markeder og lærer, hvordan man bygger stærke relationer med kunder og samarbejdspartnere verden over. Samtidig får du ansvar fra starten og mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer og din forståelse af det internationale salg.

Skoleophold i Odder

Obligatoriske fag:

  • Salgsanalyse 1 og 2 - Virksomhedens fundament (2 uger)
  • Salgsanalyse 3 - KPI og økonomi (1 uge)
  • Salg - Det personlige salgsarbejde (1 uge)

Valgfag: 

  • Præsentationsteknik (1 uge)
  • Indkøb (1 uge)
  • Grundlæggende e-handel (1 uge)
  • International Handel (1 uge)
  • Innovative arbejdsprocesser og projekter (1 uge)

Forberedelse til fagprøve 3 dage (ikke obligatorisk)

Fagprøve skriveuge (1 uge)

Fagprøveeksamen

Løn under uddannelse?
Under hele din traineeuddannelse hos NOWACO modtager du en attraktiv løn. Efter det første år som trainee vil din løn blive justeret i takt med, at dit ansvar og dine kompetencer vokser.

Hvad kan du forvente? 
Som Shippingstrainee kan du se frem til en varieret hverdag, hvor ingen dage er ens. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kolleger og kunder - også på tværs af landegrænser - og får indsigt i hele processen fra planlægning af transporter til håndtering af after sales-opgaver. Efterhånden som du udvikler dig, får du mere ansvar og mulighed for at præge dit eget arbejde.

Skoleophold i Skåde

Obligatoriske fag:

  • Intro + præsentationsteknik (1 uge)
  • Generel spedition (1 uge)
  • Salg & service + præsentationsteknik (1 uge)
  • Linjefag Sø, vej eller fly + gennemføre præsentationsteknik (2 uger)

Valgfag (alle valgfag er af 1 uges varighed): 

  • Søret 1* / Sø-linjetransport
  • Logistik I
  • Multi-modal transporter

Forberedelse til fagprøve 3 dage (ikke obligatorisk)

Fagprøve skriveuge (1 uge)

Fagprøveeksamen

Løn under uddannelse?
Under hele din traineeuddannelse hos NOWACO modtager du en attraktiv løn. Efter det første år som trainee vil din løn blive justeret i takt med, at dit ansvar og dine kompetencer vokser.


MØD VORES TRAINEES


Shipping Trainee, 2022-2024

Annemette

Hvorfor lige NOWACO?

NOWACO er en spændende virksomhed, der tilbyder mange muligheder. Blandt andet chancen for at udvide sit professionelle netværk gennem interaktion med kolleger både i Danmark og internationalt.

Sales Trainee, 2025-2027

Jannik

Hvad fik dig til at søge Trainee-stillingen her? 

Jeg valgte at søge som Trainee hos NOWACO, fordi arbejdsopgaverne lød spændende og udviklende. Samtidig tiltaler det mig, at virksomheden er international med kontorer rundt om i verden, hvilket giver mulighed for både leverandør -og kundebesøg globalt.

Sales Trainee, 2025-2027

Alexander

Hvilket råd ville du give til andre, der overvejer et Trainee-forløb? 

Som Trainee skal du være åben og nysgerrig - du kan ikke alt fra dag ét, men du lærer det hen ad vejen. Jo mere, at du engagerer dig, desto hurtigere vokser du med opgaven.

Shipping Trainee, 2022-2024

Martin

Hvordan er kulturen?

Fællesskabet hos NOWACO er helt unikt. De spændende arbejdsopgaver i kombination med godt teamwork giver mig mulighed for at få en både meget stejl og meget sjov læringskurve.

Shipping Trainee, 2024-2026

Emilie

Hvordan har dit Trainee-forløbet påvirket dine fremtidsplaner?

Mit Trainee-forløb hos NOWACO har givet mig et klart indblik i livet i en international virksomhed og hjulpet mig med at finde ud af, hvad jeg brænder for fagligt. Det seneste år har styrket både min selvtillid og retning, og mine fremtidsplaner har ændret sig markant – i dag ser jeg mig selv i en varieret og spændende hverdag hos NOWACO mange år frem.

Sourcing Trainee, 2025-2027

Sofie

Hvis du skulle beskrive din tid som Trainee med tre ord – hvilke ville du vælge? 

Lærerigt: Mit Trainee-forløb har budt på mange forskellige og spændende opgaver, så ingen dage er ens.

Internationalt: Som sourcing Trainee arbejder jeg tæt sammen med kollegaer og leverandører fra hele verden, hvilket gør forløbet ekstra udviklende og interessant.

Socialt sammenhold: Hos NOWACO er der et stærkt fællesskab blandt elever og på tværs af afdelinger, både på og uden for arbejdet, hvilket gør Trainee-tiden sjovere.

Shipping Trainee, 2025-2027

Rasmus

Hvad var dit første indtryk af virksomheden, da du startede?

Mit første indtryk af NOWACO er meget positivt. Virksomheden fremstår professionel og velfungerende, men samtidig præget af åbenhed og nærhed. Den flade struktur giver plads til dialog og idéer på tværs, og det sociale fællesskab prioriteres højt – man føler sig hurtigt hjemme.

Sales Trainee, 2024-2026

Frederik

Hvilke kompetencer har du lært under dit Trainee-forløb?

I løbet af mit trainee-forløb hos NOWACO har jeg opbygget en solid forståelse for salgsprocesser og kundedialog. Jeg har samtidig styrket mine samarbejdsevner og fået værdifuld indsigt i, hvordan man navigerer i en international handelsvirksomhed.

Shipping Trainee, 2024-2026

Laura

Hvad har været det mest spændende ved at være Trainee i NOWACO?

Det mest spændende som Trainee er nok det med, at man får en arbejdsplads, hvor man er på lige vilkår med alle andre. I min hverdag mærker jeg ikke forskel på, om jeg er Trainee eller færdiguddannet. Man får et stort ansvar, som gør at man udvikler sig hele tiden. De synes jeg personligt er spændende. 

Sales Trainee, 2023-2025

Johan

Hvordan kender du til NOWACO?

Jeg var oprindeligt fascineret af virksomheden på grund af dens gode ry, som jeg havde fået kendskab til gennem mit netværk. Siden jeg kom til, er NOWACO blevet mere end en arbejdsplads - det er et sted, hvor vækst, holdånd og inspiration mødes.



Hvad Vi Tilbyder

Breakfast Club

Hver fredag har vi vores morgenmadsklub med morgenbrød og god  dansk »HYGGE«.

PRE & ONBOARDING

Vi ønsker at kickstarte din karriere hos NOWACO på den bedst mulige måde og har derfor skræddersyet et fantastisk pre & onboarding program til dig!

FORDELE

Gratis sundhedsforsikring, frugt/nødder, frokostordning, egen Health Club og gode medarbejderrabatter afhængigt af dit kontorsted.

SOCIALE EVENTS

Vi har en masse sociale arrangementer i løbet af året. For eksempel har vi vores fredagsbar, bordtennisturnering og meget mere.

SOMMER/JULEFROKOST

Hvert år inviterer vi til en fantastisk sommerfest og en sjov julefest.

NOWACO COMMUNITY

Vi sætter stor pris på vores medarbejdere, da de er hjertet i vores virksomhed. Vi sørger for, at du bliver støttet, så du kan udvikle dig i dit eget tempo og finde den karrierevej, der passer dig bedst.

Interesseret i at søge en stilling?

Gå til vores Job Site og se, om der er ledige Traineestillinger. Hvis vi ikke har en ledig stilling, er du mere end velkommen til at sende en uopfordret ansøgning ved at bruge vores: JobAgent/ApplicantTracker